Beklager, denne hjemmeside vises ikke korrekt i versioner af Internet Explorer, der er ældre end version 9.

Du bedes derfor opdatere din browser.

Kommende arrangementer

Tirsdag den 1. august 2017 - Søndag den 31. december 2017
Bridge

Bridgeklubben mødes en gang ugentligt i foråret og efteråret. Kontakt Ivar Salomonsen tlf. 98561780 hvis du vil vide mere. Arrangør: Ældresagen

I efteråret har du også mulighed for at tilmelde dig til undervisning.

Tirsdag den 1. august 2017 - Søndag den 31. december 2017
Strikkecafé

Strikkecaféen mødes hver 14. dag i foråret og efteråret. Kontakt Jette Gahms på tlf. 91902396 hvis du vil vide mere.

Tirsdag den 1. august 2017 - Søndag den 31. december 2017
Arden læsekreds

Arden biblioteks læseklub har eksisteret i 11 år (nov. 2006).

Med nyhedens interesse mødte 12-14 personer, og som med så mange foreninger var det kvinder. Med frafald og nytilkomne er vi nu 9 "modne" kvinder, et passende antal når der skal diskuteres.
Læseklubben mødes sidste mandag i måneden kl. 19.00, undtagen maj-juni-juli-december.
Vi læser en bog om måneden.

Biblioteket skaffer bøger hjem, udvælgelse sker på demokratisk vis, alle kan komme med forslag. Vi har læst ældre litteratur og nye udgivelser, meget varieret og spændende.

Der er kaffe/te, som vi skiftes til at medbringe. Den, der har kaffe med holder et lille oplæg om den aktuelle bog - herefter er der kommentarer efter tur. 

Oplysning om læseklubben kan fås hos Arden bibliotek - Hanne Præst Jørgensen 29463468 og Erna Bach 40541874.

Tirsdag den 1. august 2017 - Søndag den 31. december 2017
Arden hækleklub

Arden hækleklub er for kvinder der samles om at hækle. De har ikke en fast mødedato men aftaler fra gang til gang. vil du vide mere kan du kontakte Maria Mogensen tlf. 98142701.

Mandag den 7. august 2017 - Søndag den 31. december 2017
Stolemotion

Deltagerne i stolemotion mødes tirsdag formiddag. Det er for alle der gerne vil have motion uanset om du sidder i kørestol eller har andre besværligheder. En formiddag med hyggeligt samvær, kaffe og en sang og så selvfølgelig motion.

Vil du vide mere kan du kontakte Tove Sørensen på telefon 91902396.

Fredag den 1. september 2017 - Søndag den 31. december 2017
Judiths læsekreds

Vi kommer fra Rold, Aalborg og Arden for at mødes en gang om måneden omkring bøgerne.

Da vi startede med det første spæde pip, blev vi mødt med en overvældende interesse og støtte fra biblioteket. Ja, vi blev endda inviteret med til Ordkraft i Nordkraft og vandt adgang til at møde en forfatter.

Den velkomst var med til at ryste gruppen sammen. Og biblioteket står stadig her mere end et år efter klar med støtte og stabler af bøger. Det er så dejligt!!

Som gruppe har vi udviklet nogle traditioner. Fx holder vi midsommerbål på Stabelpladsen med øl, kager og månedens bog. Sidste år havde vi inviteret en forfatter med og håber, at det vil lykkes at finde en ny forfatter igen i år.

Vi mødes også til solopgang, morgenkaffe og digtoplæsning ved Store Økssø mens de lyse nætter stadig er over os.

Det er utroligt inspirerende - både for gruppens garvede læsere af skønlitteratur og for dem af os, der mest plejer at læse faglitteratur - at være med i en gruppe. Vi oplever alle, at vi får glæden ved at læse bøger, som vi ellers aldrig nogensinde ville have fundet på at tage ned fra hylderne.

Selvom vi gerne tager hul på alvorlige problemstillinger affødt af bøgerne, så er der også megen latter, når vi er samlet!

Læsekredsen kan man kontakte Judith Frennung, judith@frennung.dk eller Inge Frandsen, ifr@km.dk.

Mandag den 4. september 2017 - Mandag den 4. december 2017
Meditation

Oppe under taget i Arden Kulturhus holde Meditationsgruppen til. Gruppen har været i gang i syv år efterhånden, og den har været igennem en del forvandlinger undervejs.

I dag består gruppen af mennesker, der har mediteret før - og nu rejser hertil ikke bare fra Arden, men også fra Aalborg, Hobro, Hadsund og Aars for at træne sammen den første mandag i hver måned.

Selvom gruppen i princippet er åben for alle, så er det nok mest passende at sige, at man får størst glæde af at være med, hvis man har en del erfaringer med den meditative bevidsthedstilstand.

Det er Judith fra Skovvej over for Kulturhuset, der i sin tid tog initiativ til at starte en gruppe for træning og fordybelse her i Arden. Selv har hun snart 40 års erfaring med sin egen meditation og mindst 20 års erfaring med at undervise og træne såvel nybegyndere som øvede. 

Judiths ambition som lærer er at vise, at vi er født med at kunne meditere og at vi kan opbygge en praksis, der passer til vores hverdag og til dem, vi er hver især.

Selvom meditation handler om at lære at mestre livet på godt og ondt, så skal det også være sjovt at meditere. Derfor har Judith altid lommerne fulde af øvelser, der både inspirerer og kalder på den dybere kreativitets selvhelbredende evne i os.

Der er altid glæde i rummet, når vi mødes! Kontakt Judtih Frennung hvis du vil være med judith@frennung.dk.

Mandag den 4. september 2017 - Søndag den 31. december 2017
Mavedans

Mavedanserne mødes og danser mandag aften i efteråret. Arrangør er LOF Rebild/Mariagerfjord.

Onsdag den 24. januar 2018 - Onsdag den 4. april 2018
Seniordans

Ældresagen holder i efteråret danseaftner for alle der har lyst. Der danses almindelig seniordans og folkedans. Der er instruktør og musik med klaver og violin. Tilmeldning til Gerda Toft tlf. 30228133. Arrangør: Ældresagen

Kulturhusets EAN 5798004230718

Nordjysk Webdesign ApS